Forandringsledelse
Email

At vælge strategi og implementere den
Næsten al ledelse er forandringsledelse. De store ændringer og strategiske beslutninger kræver naturligvis forandringsledelse, men også daglige justeringer og små projekter vil for de, der bliver berørt, opleves som væsentlige forandringer. Og det kræver en særlig forandringsindsats fra lederens side.

Forandringsledelse er derfor i høj grad kunsten at vælge strategi og at implementere strategien.

Valget af strategi kræver overblik over de interne og eksterne forhold og forudseenhed over for de fremtidige krav, og implementeringen af strategien kræver psykologisk indsigt, timing, professionel kommunikation, ledelsesmæssigt mod og taktisk sans.

Forandringsledelse er summen af disse overvejelser, og da stort set alt, der udgår fra chefens bord af nogle vil opleves som forandringer, så er og bør forandringsledelse være en permanent, aktiv disciplin hos alle ledere og ledelser.

Vigtige overskrifter i forandringsverdenen
- Valg af strategi og strategiskift, også i den lille afdeling
- Har vi i det hele taget en god sag?
- Check af situationen, opbakning, timing, budskab
- Valg af kommunikationsstrategi og bredere implementeringsstrategi
- Handling og mod.

 
Udviklet af TS Computer