E-mail
There are no translations available.

Interkulturelt samarbejde
- få indsigt og øvelse i at arbejde på tværs af grænser og kulturer

Samarbejde på tværs af grænser og kulturer er i stigende grad et krav og nødvendighed – både for dem, der får kolleger med anden kulturel baggrund ind på arbejdspladsen, og for dem, der selv arbejder i internationale sammenhænge. Men grupper med blandede kulturer bliver ofte enten meget effektive eller meget lidt effektive. Vi lærer dig at gøre forskelligheden til en styrke.

Human House arbejder på interkulturelle arbejdspladser i Asien, Afrika, Latinamerika, USA, Europa, Skandinavien og Danmark, og vi ved at udfordringerne kan være lige store i et dansk-svensk samarbejde og i et samarbejde på tværs af kloden. Vi glæder os til at styrke din interkulturelle værktøjskasse og fokusere på dine specielle interesser.

Kurset har et fast indhold af generelle emner, øvelser og interkulturelle test, og dertil kommer et skræddersyet indhold, idet vi gennem indsamling af ønsker på forhånd tilpasser nogle eksempler og diskussioner deltagernes specielle interesser. For eksempel specifikke lande eller kulturer.

Deltagerprofil
Ledere, medarbejdere og projektledere som ønsker at øge deres interkulturelle ledelseskompetencer. Deltagerne kan både være ved at forberede sig til en personlig udstationering eller kan til dagligt samarbejde med personer fra forskellige kulturer og lande.

Indhold og temaer

  • Viden om og forståelse for forskelle i kulturelle værdier, normer og adfærd.
  • Indsigt i muligheder og udfordringer ved interkulturelt samarbejde.
  • Indsigt i egne og andres samarbejds- og ledelsesværdier og betydningen heraf for handlinger og beslutninger.
  • Øvet din evne til at lytte og forstå dybden af de forskelligheder, som gør sig gældende i tværkulturelle aktiviteter.
  • Indsigt i hvordan viden om interkulturelle forskelle kan overføres til dit daglige arbejde og skabe øget værdi fremover.
  • Viden om konflikthåndtering og diskussioner om kulturelle forskelle i løsningsstrategier.
  • Ideer til håndtering af 'følsomme' emner, f.eks. politik, religion, køn og korruption.
  • Styrke professionalisme og gennemslagskraft for ledere, der opererer i komplekse, globale miljøer.
  • Styrke kursisterne forståelse for egen og andres kulturelle baggrund for derigennem at styrke deltagernes kulturelle intelligens
  • Undersøge ledelsesmæssige værktøjer til at understøtte interkulturel ledelse.
  • Give individuel indsigt i egne styrker og udfordringer.

Formål med kurset
Det overordnede sigte for kurset er, at deltageren bliver bedre til effektivt at håndtere kulturforskelle. Formålet er derfor at styrke deltagernes evne til at arbejde på tværs af kulturer og værdier med et konstruktivt fokus, at øge deres strategiske evne til at forebygge mulige konflikter, gøre kulturelle forskelle værdiskabende samt få indsigt i egne personlige udfordringer og ressourcer i interkulturelle ledelsessammenhænge.

Andre temaer:

Kultur i dybden fra ’Dos and dont's’ til værdier
Grundlæggende introduktion til kulturbegrebet. Teorier, baggrund og effekt samt gyldighedsområder for begrebet 'kultur'.

Den danske kulturarv vs. andre kulturer
Introduktion til et målesystem og fælles sprogbrug omkring kultur på et praktisk samarbejdsniveau. Dansk kultur sat i system som referenceramme og sammenholdt med det tilsvarende billede på respektive andre kulturer.

Min egen kulturprofil
Feedback på test
Selvvurdering og måling på interkulturel intelligens 

Konflikthåndtering i det interkulturelle miljø
Konflikter eller det at undgå konflikter tilføjes en ekstra variabel, når den kulturelle distance eller den interkulturelle kapacitet også er i spil. Konkrete råd opsamlede fra praksis afprøves på cases og diskuteres.  

Organisationsopbygning og ledelse
Hvilke specifikke kulturelle udfordringer møder man, og hvordan matcher det de ønsker og behov, man har for tilrettelæggelse af organisation og samarbejds- og ledelsesstil? F.eks. omkring teamorganisering, mødestrukturer, inddragelse af medarbejdere, mailkultur og grad af delegering. 

Emner som berøres
Hvilke selv- og kulturforståelser har vi med i bagagen?
Hvordan opleves kulturmødet med lokaltansatte med anden baggrund?
Hvordan forvalter vi vores danske model i en anden kulturel kontekst?
Hvordan skaber man en vinderkultur i en international sammenhæng?

Forventninger til dig som deltager
Det er afgørende for dit og dine medkursisters udbytte, at du bidrager aktivt og er nysgerrig, åben og stiller spørgsmål. Endvidere skal du være indstillet på et højt og vedvarende tempo.

Kursusform
Kurset er et 2-dages sammenhængende internat kursus. Ud over relevant teorigennemgang, bygger det på en praksisnær læringsform bestående af øvelser, debat, deltagercases, fælles gruppediskussioner og personlig sparring med underviser og medkursister.

 

 

Praktiske informationer

Der er inspiration at hente i HUMAN HOUSE WORLD kataloget.

Læs kataloget her

 
Udviklet af TS Computer